De daglige gåture kan byde på meget mere end, at du går bag ved hunden og holder dens snor, og i går i hver jeres verden – hunden snuser i jorden og du snakker i mobil. De daglige gåture kan byde på meget mere, de er perfekte anledninger til at styrke samarbejdet mellem dig og din hund. Ved at lave aktiviteter sammen bliver din hund mere opmærksom på dig, hvilket er en god ting for ikke at trække i snoren og komme i indkald.

Mulighederne for træning og aktivering på gåturen er faktisk uendelige. Omgivelserne byder på alverdens muligheder for dig og din hund – det gælder bare om at udnytte dem. På turen laver vi sjov aktivering, som er mentalt og fysisk sund for din hund. Det er såvel lydighed som næsearbejde, gå pænt i snor, balance, finde godbidder og meget mere. Turen er en fantastisk miljøtræningstur for store hvalpe og unghunde, ligesom de voksne hunde får masser af udfordringer.  Der bliver selvfølgelig taget hensyn til jeres hundes alder, sundhedstilstand og kropsbygning.

Du vil få masser af gode ideer med hjem, så du selv kan finde de gode og sjove muligheder, der er på enhver gåtur.


Hvem kan deltage?
Alle hunde over 6 måneder.
Hvis du har en hund, som ikke er god til andre hunde, kan du også deltage, blot du nævner det i tilmeldingen.


Hvordan tilmelder jeg?
På mail til Rikke, hvor du skriver lidt omkring din hund, samt hvis der er ting vi skal være opmærksomme på.
Mailen er: rd@rottweiler.dk


Hvornår og hvor foregår turen?
Søndag d. 24. juli 2016 kl. 10-11
Turen foregår i Gribskov, mellem Mårum og Kagerup. Mødestedet bliver oplyst ved tilmeldingen.


Hvad koster det?
Det koster kr. 100,- (der er begrænset pladser)

 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite